Efter næsten 40 år i offentlighedens søgelys i Danmarks Radio og Europa-Parlamentet tager forfatteren os med til 1940'erne og 50'erne, da han gik med skilning i håret, lystrede de voksne og fik matrostøj på til fine lejligheder. Da verden blev betragtet fra høkassen ved gasapparatet, da det var sensationelt, at familien fik bil, og da man skulle skrive skønskrift med pen og blæk.
Mikael Bramsen tegner portrætter af de mennesker i stejle og markante familier, der kom til at præge hans opvækst - og dermed også voksenlivet. Det var borgerlige barndoms- og teenageår på Frederiksberg og i Holte længe før ungdomsoprør, Vietnam-krig og månelanding. Født juleaften 1940 blev forfatteren ufrivilligt et krigsbarn, der opfattede befrielsen og den kolde krig som en fjern virkelighed, der kun meget indirekte spillede ind på hverdagen.

Trods jerndisciplinen i hjemmet var Mikael Bramsen dog ballademager nok til at bryde ud af det borgerlige frederiksbergske familiemønster og blive noget så suspekt som - journalist, da han nu ikke kunne blive skuespiller.