I middelalderen var ovrighedsmagten i Danmark delt mellem konge og kirke. Kongen sikrede freden, kirken gav ham den nodvendige legitimation og var selv aktiv i landets ledelse. Men konge og kirke var kun de to storste i et spektrum at magthavere, og magt var lokaliseret mange steder i samfundet. Det gAelder isAer i senmiddelalderen, hvor adelen styrkede sin position i forhold til konge og kirke, samtidig med at nye politiske og okonomiske muligheder abnede sig for samfundsgrupper som borgeren og til dels ogsa bonderne, der hidtil havde vAeret uden del i magten. Bogen sAetter fokus pa magten i det danske samfund mellem 1350 og 1550. Den beskriver magt og magtudovelse ud fra sporgsmalet om, hvilke materielle ressourcer magten hvilede pa. De forskellige former for magtudovelse og ikke mindst magtens iscenesAettelse undersoges, blandt andet som den kom til udtryk i kirkebygninger og kunstnerisk udsmykning. Med komparativt perspektiv analyseres konges og kirkes udovelse af ovrighedsmagt i forhold til samfundets store flertal af bonder. Endelig ser bogen den kristne religion som en samfundsmagt med betydning i talrige af dagliglivets sammenhAenge, hvis konsmAessige og sociale relationer ogsa viser sig at have vAeret basis for politisk magtudovelse. Bogen slutter med en samlet magtudredning, der papeger, hvorledes senmiddelalderens abne samfund med dets mange magtpoler i 1500-tallet gennemgar en lukningsproces, der resulterer i det moderne samfund med kongemagten eller staten som den store, altdominerende magtfaktor.